Published on: 5 Mar 2025
Licensaftale – CitNOW Imaging
CitNOW Imaging (udgave af juni 2025)
CitNOW Imaging er et softwarebaseret produkt, der stilles til rådighed af Zype TV Limited (der driver virksomhed under navnet CitNOW Imaging) (“CitNOW Imaging“, også kaldet “leverandøren“).
Nedenstående beskriver den licensaftale, der gælder for CitNOW Imaging-produkterne og -tjenesterne, som beskrevet på ordreformularen.
Denne licensaftale er et tillæg til CitNOW Group vilkår og betingelser (“vilkår og betingelser“) og gælder specifikt for CitNOW Imaging. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem ordreformularen, disse vilkår og betingelser og licensaftalen, gælder følgende prioritetsrækkefølge:
- Ordreformularen,
- vilkårene og betingelserne og
- licensaftalen.
Definerede termer i denne licensaftale skal have den betydning, de er tillagt i vilkårene og betingelserne.
Følgende yderligere definitioner gælder i denne licensaftale.
Definitioner
- Indhold: Omfatter, men er ikke begrænset til, billeder, videoer, lyd og grafik, som er optaget og uploades af kunden via CitNOW Imaging-produktet.
- Administrerede enheder: telefoner og mobildata, som CitNOW Imaging stiller til rådighed for kunden på abonnementsbasis i henhold til de gældende vilkår og betingelser og denne licensaftale.
- Kvalitetssikring ("QA"): Kvalitetssikring.
- CitNOW Imaging-produktet: Det softwarebaserede produkt til optagelse af billeder.
- Løbetid og ophør
- Opsigelse. I henhold til pkt. 5.3 i vilkårene og betingelserne kan kunden opsige denne licensaftale med mindst 90 dages skriftligt varsel inden udgangen af den første minimumsperiode eller enhver fornyelsesperiode, alt efter hvad der er relevant. Opsigelsen skal sendes til customer@citnowgroup.com.
- Fortsættelse af vilkår og betingelser og andre licensaftaler. Det understreges, at hvis kunden har købt andre produkter/tjenester, som er omfattet af en særskilt licensaftale, fortsætter licensaftalen og vilkårene og betingelserne for sådanne andre produkter/tjenester med fuld kraft og virkning, uanset opsigelsen af denne licensaftale, medmindre aftalen opsiges i sin helhed i henhold til pkt. 5 i vilkårene og betingelserne.
- Adgang til indhold efter opsigelse. Ved opsigelse vil kunden vil ikke længere kunne få adgang til CitNOW Imaging-produktet. Hvis kunden er en forhandlergruppe eller en OEM, vil forhandlerne i kundens gruppe heller ikke længere have adgang til CitNOW Imaging-produktet. Personoplysninger kan hentes ved anmodning til leverandøren og med forbehold for opbevaringsperioder.
- CitNOW Imaging-platform
- Kvalitetssikringsproces. Kvalitetssikringsprocessen er en livefunktion, og CitNOW Imaging giver feedback i realtid på afvisninger i CitNOW Imaging-appen i forbindelse med optageprocessen – Live kvalitetskontrol og 'In-app feedback' gives i løbet af 30 sekunder. Kvalitetssikringsprocessen udføres af medarbejdere hos CitNOW Imaging, underleverandører til CitNOW Imaging og/eller ved brug af AI-teknologi.
- Upload af billeder. Upload af billeder som en del af CitNOW Imaging-produktet sker ved en kombination af datafeeds og API'er. CitNOW Imaging bruger også disse til at tjekke, om billederne er blevet uploadet. Funktionen kan derfor gemme billeder i op til 6 måneder og derefter automatisk sende billeder, når og hvis køretøjerne vises i kundens forhandlersystem - hvis køretøjerne ikke er aktive på det tidspunkt, hvor billedet bliver taget.
- Ejerskab til indhold. Kunden er ansvarlig for det indhold, der oprettes og distribueres via CitNOW Imaging-produktet, og for at indhente samtykke (eller andet lovligt grundlag) fra alle personer, der kan blive vist, eller hvis ejendom kan blive vist, i dette indhold. Kunden accepterer at forsvare og holde leverandøren skadesløs mod ethvert krav fra en tredjepart, der hævder, at indhold uploadet af kunden bryder regler eller er ulovligt, ærekrænkende eller krænker en tredjeparts rettigheder. Dette punkt gælder ikke for indhold, der er tilpasset i henhold til pkt. 2.7 nedenfor (Licens til at bruge begrænset indhold).
- Modtagere. I overensstemmelse med pkt. 2.3 (ejerskab til indhold) accepterer kunden, at leverandøren ikke har noget ansvar over for de modtagere, som kunden sender indhold til, og ikke har noget ansvar med hensyn til modtagerens eventuelle videre distribution af indhold. Kunden accepterer at skadesløsholde leverandøren for eventuelle tab som følge af krav fra modtagere, som kunden sender indhold til, eller for eventuelle krav mod leverandøren fra tredjeparter, som indholdet distribueres videre til.
- Rimelig brug. Vederlaget, som er anført på ordreformularen, er underlagt dette punkt om rimelig brug. Vederlaget, som er anført på ordreformularen, er for brug af CitNOW Imaging-produktet for op til og inklusive 100 køretøjer pr. kalendermåned. I tilfælde af, at kunden overskrider dette tal, forbeholder leverandøren sig ret til at opkræve kunden for forbrug over 100 køretøjer på den næste faktura for den pågældende faktureringsperiode i overensstemmelse med dette punkt om rimelig brug. Hvis kunden konsekvent, i 3 på hinanden følgende kalendermåneder i løbet af perioden, overskrider dette tal, forbeholder leverandøren sig ret til at hæve vederlaget i overensstemmelse med kundens forbrug. Det understreges, at dette punkt et tillæg til pkt. 4.4, Justering af vederlag.
- Båndbreddepriser. Hvis kunden har et båndbreddeabonnement på CitNOW Imaging, som omfatter differentieret prissætning baseret på antallet af registrerede køretøjer inden for en kalendermåned ("båndbredde"), erstatter dette punkt pkt. 2.6 pkt. 2.5 ovenfor om "Rimelig brug". Det vederlag, der er anført på ordreformularen, er for brug af CitNOW Imaging op til og inklusive det samlede antal køretøjer pr. kalendermåned inden for båndbredden. I tilfælde af, at kunden overskrider dette tal, forbeholder leverandøren sig ret til, i overensstemmelse med dette punkt om båndbreddepriser, på den næste faktura at opkræve kunden for forbrug over det maksimale antal køretøjer, dog med et spillerum på 10 % pr. kalendermåned. Hvis kunden konsekvent, i 6 på hinanden følgende kalendermåneder i løbet af perioden, overskrider dette tal, forbeholder leverandøren sig ret til at flytte kunden til det næste båndbreddeprisniveau i overensstemmelse med kundens forbrug. Det understreges, at dette punkt et tillæg til pkt. 4.4, Justering af vederlag.
- Licens til at bruge begrænset indhold. Uanset ovenstående giver kunden CitNOW en ikke-eksklusiv, royaltyfri, stedsevarende licens til at bruge køretøjsbilleder, der leveres som en del af indholdet, med henblik på at oprette en database med køretøjsbilleder, forudsat at sådanne billeder af køretøjer altid skal bearbejdes i databasen, så alle identificerende træk ved et køretøj fjernes (såsom registreringsnummer, kilometertal/odometer, baggrund og omgivelser inde i og uden for køretøjet og gennem eventuelle vinduer), hvilket betyder, at det ikke er muligt at identificere et køretøj, der tilhører en bestemt person. For at undgå tvivl omfatter den licens, der tildeles i dette punkt, ikke brug af personoplysninger eller nogen anden del af indholdet.
- Support
- Der ydes support pr. e-mail og telefon mandag til fredag inden for åbningstiden (mandag til fredag kl. 9.00-17.00, britisk tid, dog undtagen helligdage i England og Wales). Kontaktoplysninger findes på www.citnow.com
- Support er begrænset til administrerede enheder og software, der leveres i henhold til licensaftalen. Administrerede enheder er tydeligt mærket med support-ID og kontrolleres af CitNOW Imaging ved brug af Apple business profiling og Mirador MDM (mobile device management). Der leveres mobilt bredbånd via et simkort sammen med hardwaren, hvilket muliggør fuld software- og hardwarefejlfinding.
- Vilkår for administrerede enheder
- CitNOW Imaging kan stille egnede iPhones og mobildatakontrakter til rådighed for de tjenester, der skal udføres, hvis der indgås aftale herom, som beskrevet på ordreformularen. Vederlag skal betales i overensstemmelse med pkt. 4 på ordreformularen og pkt. 4 i vilkårene og betingelserne.
- Kunden anerkender og accepterer, at:
- Telefonen vil blive udskiftet efter CitNOW Imagings skøn, som det vurderes nødvendigt i løbet af kontraktperioden.
- Telefonen forbliver CitNOW Imagings ejendom sammen med det simkort, der er nødvendigt for at levere tjenesten/-erne.
- Alle telefoner bruger CitNOW Imaging-profilen, hvilket betyder, at de ikke må have andre Apple-ID'er indtastet og tredjepartsapps installeret uden forudgående godkendelse fra CitNOW Imaging. Parterne kan aftale en gensidigt acceptabel app-liste.
- Forsøg på at modificere eller jailbreake CitNOW Imaging-profilen eller jailbreake telefonen udgør en overtrædelse af pkt. 9 og pkt. 10.3 i vilkårene og betingelserne.
- En telefon, der leveres som en administreret enhed, er muligvis ikke hel ny, men CitNOW Imaging sørger for, at den er i god stand og egnet til formålet. Under alle omstændigheder skal administrerede enheder, der ikke er egnede til formålet, udskiftes i overensstemmelse med pkt. 4.5.
- Hvis CitNOW Imaging telefon-hardware mistes eller beskadiges af kunden eller brugerne, vil kunden blive opkrævet erstatning svarende til kostprisen for den specifikke model. Hvis enhederne opgraderes/forældes i fremtiden, kan udskiftningsomkostningerne variere.
- En defekt telefon erstattes af CitNOW Imaging hurtigst muligt. Hvis en telefon går i stykker, vil CitNOW Imaging bestræbe sig på at sende en erstatningstelefon samme dag, som den bliver anmeldt, med levering næste dag med sporing af forsendelsen. Manglende fremsendelse af en erstatningstelefon på grund af en forsinkelse forårsaget af telefonudbyderen udgør ikke en misligholdelse af licensaftalen. Kunden skal sikre, at alle defekte eller ødelagte telefoner returneres til CitNOW Imagings hovedkontor hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 14 dage efter modtagelse af erstatningstelefonen. Undladelse heraf udgør en misligholdelse af licensaftalen.
- Annullering af en administreret enhed skal ske i overensstemmelse med pkt. 5.3 i vilkårene og betingelserne, og pkt. 1.1 i denne licensaftale (Option vedr. opsigelse) skal ikke være gældende.
Bilag A – Tillæg vedrørende databehandling
For så vidt angår leverandørernes behandling af personoplysninger fra kunden gælder pkt. 6 i vilkårene og betingelserne. Følgende oplysninger beskriver behandlingen med udgangspunkt i pkt. 6.3 i vilkårene og betingelserne:
- Behandlingens omfang og varighed: For at levere produktet og tjenesterne til kunden. Data om forhandlerens medarbejdere skal opbevares, så længe der er en aktiv aftale. Forbrugerdata skal opbevares i overensstemmelse med principperne for opbevaring, men ikke længere end 2 år.
- Kategorier af personoplysninger: Navne, e-mailadresser og telefonnumre på forhandlerens medarbejdere. Forbrugernes navne, e-mailadresser, telefonnumre og køretøjsdata.
- Formålet med behandlingen: At levere produktet og tjenesterne.
- Underdatabehandlere: CitNOW - Underdatabehandlere
Last updated: 18 Mar 2025